Hvad kan man eksempelvis have i et frostlager, du måske ikke var klar over?

Hovedpointen med et frostlager er jo at bruge det til at opbevare nogle ting i, som bedre kan klare sig og holde sig i nedfrosset temperatur.

Du kender det måske selv fra dit eget frostlager i Nordjylland, hvor du har en fryser, som du smider nogle rester ned i, så de kan tø dem op meget senere, for en tur i køleskabet gør kun, at maden kan holde sig et døgn til halvandet sådan cirka.

Når man smider madvarer i fryseren, så fryser man molekylerne ned, så forrådnelsesprocessen virkelig sættes ned. Det er derfor, at når man køber mad i frostafdelingen i supermarkeder, så kan det holde længere, end hvis man købte det på almindelig køl – medmindre det er i dåser med videre.

Så er maden bare ikke så frisk, når man tør den op, for den skal helst gerne komme hurtigt fra produktion til middagsbordet. Men det er en helt anden snak.

Men kan man fryse andre ting ned?

Man kan fryse en hel del mere ned

Var du klar over, at man i Norge har et gigantisk frostlager, hvor man opbevarer bakterier, frø og endda vira, som man verden over har betegnet som uddød?

Det gør man, fordi man så i teorien kan få verden op at køre igen, hvis den skulle være gået under. Det er et virkelig effektivt frostlager, de har her.

Men i det almindelige sygehusvæsen og i laboratorier, så har man også frostlagre, hvor man kan fryse bakterier og anden forskning ned, så man kan tage den frem senere og forske videre på den, og på frost kan det også bedre være mindre modtagelig for ukurante ting udefra.

Hvis du nogensinde har oplevet eller hørt om, at nogen har fået skåret eller savet en legemsdel over, hvilket kunne være en finger, så skal den på is hurtigst muligt.

På den måde er der nemlig større chance for, at man kan få den syet på igen, og den kan leve videre.