Boligadvokat: Hvilken advokat skal du vælge – og hvorfor?

Den mest almindelige køberrådgiver, man kan få i en bolighandel, er en boligadvokat. En bolighandel er sandsynligvis den største økonomiske udgift i dit liv indtil videre – måske endda for altid – og derfor er det essentielt at have den rigtige advokat med om bord.
Men hvordan vælger man den rigtige boligadvokat – og hvorfor er det egentlig nødvendigt?
Hvorfor vælge en boligadvokat?
Det sidste spørgsmål først: Hvorfor er det nødvendigt med en boligadvokat? Det er det, fordi langt de færreste mennesker har særlig stor erfaring med at købe bolig – og derfor heller ingen forudsætninger for at spotte eventuelle mangler i handlen. En boligadvokat har derimod stor erfaring med køb og salg af ejendom, og du kan dermed trække på en bagage fuld af viden.
Hos eboligadvokat har vi fundet vejledende priser for køberrådgivning, og de ligger på 4.500 kr. for rådgivning ved køb af andelsbolig og på 6.750 kr. for rådgivning ved køb af hus, ejerlejlighed eller projektbolig. Det er altså forholdsvis få penge sammenlignet med det beløb, du har tænkt dig at bruge på dit nye hjem.
Hvilken advokat skal du vælge?
Det er altid en god idé at indhente forskellige tilbud, når du skal finde den rette boligadvokat – men husk, at det ikke bør være prisen, der er den afgørende faktor. Derimod skal du lægge vægt på, om advokaten har specialiseret sig i bolighandel. Det har advokaten blandt andet, hvis han eller hun er certificeret af Danske BOLIGadvokater.
Danske BOLIGadvokater er din garanti for en god, dækkende og ikke mindst uvildig køberrådgivning, og det kan derfor godt betale sig at kigge efter certificeringen, når du leder efter den rette boligadvokat.
Når du har indhentet tilbud fra et par forskellige advokater, så kommer turen til din mavefornemmelse. Som før nævnt er det en stor økonomisk beslutning, du er i gang med at træffe, og derfor er det vigtigt, at du har tillid til advokaten.