Hvad er en effektiv alkoholbehandling?

06 November 2018 Astrid Pedersen

editorial

En effektiv alkoholbehandling er ikke gjort med at fratage den misbrugsramte sit stof. Mange mennesker tror fejlagtigt, at antabus kan gøre det ud for en professionel alkoholbehandling. Men antabus alene er aldrig løsningen. Med antabus, som er en kemisk, medicinsk behandling, forsøges det via afskrækkelsesmetoden at fratage den misbrugsramte lysten til alkohol, idet man bliver meget syg med kvalme og opkastninger, hvis man indtager alkohol under en antabus kur.

Problemet er, at langt de fleste inkarnerede alkoholikere vil være langt mere angst ved tanken om at skulle undvære rusen, end de er ved tanken om sygdom – og derfor vil de alligevel drikke, selv om de er på antabus, og dermed blive meget syge – med øget risiko for belastning af kroppen til følge.

Hvordan behandles alkoholisme effektivt?

Først og fremmest handler et misbrug sjældent om selve den misbrugte substans. Hvis man fjerner alkoholen helt og holdent fra en alkoholikers liv, vil vedkommende med stor sandsynlighed finde et andet rusmiddel, for eksempel receptpligtig medicin eller narkotiske stoffer. Dette er jo næppe hensigtsmæssigt – og derfor består en effektiv alkoholbehandling i en mere holistisk tilgang til problemet, hvor de dybere liggende årsager til misbruget afklares, og der fokuseres på mennesket bag alkoholikeren. Det er også vigtigt at tage udgangspunkt i den misbrugsramte livsverden, og inddrage eventuelle pårørende – for eksempel venner og familie – i behandlingen. En væsentlig del af en effektiv alkoholbehandling er, foruden selve afvænningen, at give den misbrugsramte de rette redskaber, som skal til for at han eller hun kan holde sig ædru i fremtiden.

Alkoholbehandling med Minnesota modellen

Med en alkoholbehandling, som tager udgangspunkt i Minnesota modellen, kan du være sikker på, at din misbrugsramte ægtefælle, ven, mor, far, bror eller søster får den rette omsorg og terapi, som skal til for at få ham eller hende ud af misbruget. Læs mere på behandlingscentersoebypark.dk