Hysteroskopi: kikkertundersøgelse af livmoderen

En hysteroskopi er en skånsom kikkertundersøgelse af livmoderhulen, hvor lægen fører et tyndt instrument med kamera op gennem skeden og livmoderhalsen. Undersøgelsen bruges til at finde årsagen til blødninger, smerter eller barnløshed og kan samtidig bruges til at fjerne små forandringer som polypper eller muskelknuder.

En tydelig fordel ved undersøgelsen er, at lægen kan se direkte ind i livmoderen i realtid. Mange kvinder kan nøjes med lokalbedøvelse og går hjem kort efter. Forløbet minder derfor ofte mere om en udvidet konsultation end en egentlig operation.

Hvad er hysteroskopi, og hvornår bruges den?

En hysteroskopi er en undersøgelse, hvor et tyndt kikkertinstrument (hysteroskop) føres gennem livmoderhalsen og ind i livmoderhulen. Via kikkerten kan lægen se slimhinden, åbningerne til æggelederne og eventuelle forandringer i hulrummet. Der bruges ofte væske til at udvide livmoderhulen, så lægen får et klart overblik.

Undersøgelsen kan være både diagnostisk og behandlende:

– ved uforklarede eller kraftige blødninger mellem menstruationer
– ved meget kraftige menstruationer
– ved gentagne spontane aborter
– ved barnløshed, hvor andre undersøgelser ikke har givet klare svar
– ved mistanke om polypper eller muskelknuder i livmoderhulen
– til opfølgning efter unormal celleprøve eller forandringer set ved ultralyd

Diagnostisk bruges undersøgelsen til at stille en mere præcis diagnose end ultralyd alene. Behandlende kan lægen samtidig fjerne polypper, små muskelknuder, rester efter graviditetsvæv eller tage vævsprøve (biopsi) af slimhinden.

Sammenlignet med en traditionel operation i fuld bedøvelse er indgrebet mindre belastende. Mange klinikker udfører proceduren som dagbehandling, og kvinden kan ofte genoptage almindelige aktiviteter allerede dagen efter, hvis hun føler sig klar.

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

Det kan virke mere trygt at vide præcis, hvad der sker, når man skal have lavet en kikkertundersøgelse af livmoderen. Proceduren følger som regel disse trin:

1. Forberedelse før undersøgelsen
Lægen vil gennemgå symptomer, sygehistorie og tidligere undersøgelser. Ofte foretages en almindelig gynækologisk undersøgelse og ultralyd først. Nogle får anbefalet smertestillende tabletter 1-2 timer før aftalen for at mindske kramper.

2. Placering og lokalbedøvelse
Under selve indgrebet ligger man som ved en almindelig underlivsundersøgelse. Lægen sætter et spekulum i skeden for at kunne se livmoderhalsen, og der kan gives lokalbedøvelse ved livmoderhalsen for at mindske ubehag.

3. Indføring af kikkerten
Hysteroskopet føres forsigtigt gennem livmoderhalsen. Mange oplever lette menstruationslignende smerter i korte perioder. Der tilføres væske i livmoderhulen for at skabe plads og gøre det muligt at se slimhinden klart på skærmen.

4. Gennemgang af livmoderhulen
Lægen undersøger systematisk slimhinden, åbningerne til æggelederne og kigger efter polypper, muskelknuder, sammenvoksninger eller andre forandringer. Finder lægen noget mistænkeligt, kan der tages en vævsprøve med et lille instrument gennem kikkerten.

5. Behandling ved samme lejlighed
Polypper og små muskelknuder kan ofte fjernes med små instrumenter, der føres gennem hysteroskopet. Det betyder, at man i mange tilfælde undgår en større operation senere. Vævet bliver typisk sendt til mikroskopisk undersøgelse.

6. Efter undersøgelsen
Når kikkerten er taget ud, hviler de fleste kort, inden de går hjem. Let blødning og menstruationslignende smerter i 1-2 dage er almindeligt. Man får som regel besked om, hvornår svar på prøver forventes, og hvornår lægen følger op.

Langt de fleste oplever, at undersøgelsen er til at holde ud, selv om den kan være ubehagelig i korte perioder. Mange beskriver, at det værste er usikkerheden før og at det føles som en lettelse at få et klart svar bagefter.

Risici, mulige gener og hvornår man bør søge hjælp

Selv om en hysteroskopi er en relativt skånsom procedure, er det stadig et indgreb i kroppen. Der er derfor enkelte risici og gener, det er godt at kende:

– almene bivirkninger
Let pletblødning eller blødning i nogle dage er normalt. Menstruationslignende smerter er også almindelige og kan som regel dæmpes med almindelig smertestillende medicin. Nogle oplever træthed resten af dagen.

– infektion
Risikoen for underlivsinfektion er lav, men den findes. Smerter, der tiltager, ildelugtende udflåd eller feber kan være tegn på infektion. I så fald bør man kontakte læge eller den gynækologiske klinik hurtigst muligt.

– skade på livmoderen
I sjældne tilfælde kan livmodervæggen blive perforeret (gennembrudt) af instrumentet. Sker det, vurderer lægen, om der er behov for observation eller en egentlig operation. Det er en usædvanlig komplikation, men den nævnes, så kvinden er fuldt informeret.

– påvirkning af cyklus
Hos nogle kan den første menstruation efter indgrebet være anderledes, end den plejer. Den kan komme lidt forskudt, være kraftigere eller svagere. Cyklus falder dog oftest til ro igen inden for 1-2 måneder.

Man bør kontakte læge eller klinik ved:

– feber over 38 grader
– kraftig blødning, der minder om eller overstiger en kraftig menstruation
– stærke smerter, der ikke lindres af almindelig smertestillende medicin
– ildelugtende udflåd eller generel sygdomsfølelse

Det er også vigtigt at reagere, hvis man føler sig utryg eller er i tvivl om, om forløbet er normalt. En kort telefonsamtale kan ofte give ro og klarhed.

Når man vælger sted til undersøgelsen, ser mange på erfaring, mulighed for både diagnose og behandling samme dag samt klare priser. Klinikker som Metropol Gyn Clinic har specialiseret sig i netop gynækologiske undersøgelser, herunder kikkertundersøgelse af livmoderen. For kvinder, der ønsker et trygt og overskueligt forløb i private rammer, kan metropolgynclinic.com være et oplagt sted at undersøge nærmere.