Sådan laver du de lækreste flødekartofler

23 February 2021 Cecilie Mortensen

editorial

Mangler du inspiration til, hvad du kan lave som tilbehør til en dejlig bøf eller mørbrad, så kan du med fordel overveje flødekartofler. Generelt er kartofler en fantastisk råvarer, da du både kan lave brunede kartofler, chips, pomfritter eller en kold kartoffelsalat. Der er derfor mange muligheder, når du arbejder med kartofler. 

Flødekartofler er som regel et stort hit hos de fleste. Ved at følge vores opskrift får du en lækker cremet ret, som netop giver kødet noget at spille op med. Ved at lave flødekartofler, kan du sagtens undvære en sovs. 

Flødekartofler kan du lave på mange forskellige måder, hvilket også giver dig mulighed for at lave den på din helt egen måde. Her kan du supplere med krydderier eller grøntsager som passer til jeres familie. 

I denne artikel forsøger vi at give dig den grundlæggende opskrift på at lave flødekartofler.

Hvordan kommer du godt i mål med at lave flødekartofler?

For at lave flødekartofler, skal du egentlig kun bruge bagekartofler, piskefløde, rosenmarin samt salt og peber for at smage den til. 

Her starter du med at skrælle kartoflerne, så der ikke sidder skind på. Herefter skærer du dem i skiver, som ikke bliver for tynde eller for tykke. Vi kalder det mundrette stykker. 

Når du har skåret alle kartoflerne i skiver, placere du dem på et ovnfast fad. Giv den godt med salt og peber, inden du hælder fløde over kartoflerne. Her topper du dem med rosenmarin efter smag og behag.

Resten af arbejdet bliver klaret i ovnen, som du egentlig bare indstiller til 175 grader. Her skal den have ca. 1 – 1,5 time i ovnen før de er helt færdige. Hold øje med at kartoflerne ikke får for meget farve. 

Find den bedste opskrift på flødekartofler 

Er du i tvivl om mængderne eller, hvordan du kommer godt i mål med at lave flødekartofler, kan du med fordel besøge dk-kogebogen.dk.